Tag Archives: fest

Gadefest på Frederiksberg

Igen i år afholdtes tre gadefester i udsatte boligområder på Frederiksberg. Fokus ligger på gadeidræt og sund fritid, som peppes op af bl.a. konkurrencer freestyle rap, dans og parkour og optræden af artister som Shaka Loveles, Kaka og Pharphar sammen med deres lokale fans.
Live Company leverede en mobilscene med lys fra Robe movingheads og et meget højtydende lydanlæg fra amerikanske Danley Sound Labs som gør det muligt at sætte koncerter op til et forholdsvis stort publikum meget hurtigt og nemt.

Sommerfest

På Grønjordskollegiet ved DR Byen på Amager holder de ikke igen med armbevægelserne når der skal afholdes sommerfest. Det var således et meget fornemt line-up der hen på eftermiddagen gik i gang med at vække kollegieanerne fra rehabiliteringssøvnen efter alle de veloverståede eksaminer. Først stod Bo Evers og Hannah Schneider som begge er radioaktuelle klar, efterfulgt af franske Marvin Parks, lokale Mr Dizzy og Folkeklubben med de joviale toner og til sidst Kissaway Trail og altid fantastiske Clemens, som sagde godt og grundigt godnat til de mange fremmødte med historien om en Fucking Dårlig Hårdag.